persona360

Personificeringen af digitaleprocesser udgør et potentiale, som jeg ikke tror er indfriet og som vil danne rammen for væsentlige dele af den digitale udvikling fremover.

 

Indtil nu har den digitale udvikling været funderet i strategier og investeringer ud af virksomheder, institutioner og lovgivning med fokus på optimering af processer, logistik, produkter og beskyttelse.

 

To af de vigtige elementer i digitalisering er profilering og segmentering. Vi er gået fra at være FORbrugere af virksomheders ydelser til at være BRUGERE af virksomheders sortiment. Hver brugers præferencer og købekraft udgør en værdi i en digital platform, som ikke sjældent deles på tværs af virksomheder.

 

Hver person er forbruger og udgør altså en værdiansat ”brik” i de digitale platforme. I en personificeret digitalisering bliver personen en hel brik, som er defineret ved personens potentiale over tid. Potentialet kan opgøres ud fra tre gennemgående "søjler", som hver især kan optimere ens personlige potentiale. De tre søjler er "Læring", "Sundhed" og "Indkomst". Det er personens 360 graders løbende (digitale) evaluering, som danner ramme om en personligt defineret rådgivning, som tager udgangspunkt i personens egen nytte og giver støtte og support og ud fra egne præmisser og guider en gennem uddannelse, job, livsstil, sundhed og lignende. Vi kan kalde det et digitalt rådgivningskoncept - persona360. 

 

Da jeg studerede  på Copenhagen Business School i 90'erne arbejdede vi med Marketing ud fra fire ”P’er”. Product, Place, Promotion, Price. Da jeg læste MBA i 00’erne blev det til seks ”P’er” og Process og People blev tilført, som følge af digitalisering. I dag tror jeg, at alle P’er er erstattet af ét P – Præference-, som brugere definerer digitalt og så kommer de traditionelle P’er ganske af sig selv, via algoritmer som identificerer, om du er en potentiel køber af et produkt eller ydelse. Heri den digitalt betinget optimering og effektivitet.

 

De digitale platforme og de digitale processer har altså effektiviseret, forsimplet og optimeret købsoplevelsen og den tilhørende administration. Men heller ikke mere.

Mennesker er mere end borgere og forbrugere; og vi har mulighed for at blive bemyndiget med eller afklaret omkring flere muligheder og kompetencer, som kan øge vores livskvalitet (egen nyttefunktion) fra fødsel til grav. 

I takt med at teknologi bliver mere og mere tilgængelig for enkelt individer og bliver mere integreret, skaber det mulighed for, at vi løbende selv kan tage ejerskab for hvordan teknologi skal optimere vores egen nyttefunktion. Grundlæggende skal vi alle kunne arbejde med vores egen digitale profil eller "avatar" defineret ved vores eget datasæt, valg af optimerende algoritmer, AI eller ligende og mulighed for at søge rådgivning (læring, job, behandling osv.) ud fra egne præferencer bredt blandt komplementerende udbydere og profiler.

I dag inviteres vi digitalt ind i organisationers (øko) systemer og forbrugere ud fra organisationens produkt og service design. 

Siden internettes og digitaliseringens indtog er vi blevet i stand til at optimere vores logistik mellem virksomheder og vores kommunikation generelt ligesom vores muligheder for at udføre empiriske målinger er øget drastisk. Den teknologiske udvikling har 

Virksomheder har oplevet stor gavn af dette gennem produkt- og logistik optimering og gennem marketing.

Velfærdstatens ydelser lider under ikke at have opnået samme effekt. 

Velfærdstaten lider under en matrix, som lader sig kue af mulighederne i digitalisering. Velfærdsstaten bunder i reglementer og dogmer som sætter retninger for risici indenfor læring, indkomst og sundhed. Digitaliseringens potentiale gør reelt op med velfærdssamfundets risikofukus og kan optimere individets nytte. 

Hvad digitalisering ikke har opnået er en optimering af det sociale og demokratiske kompleks. Basalt set hvordan de stærkeste skuldre løfter og nye skuldre bliver stærkest muligt. Sagt på en anden måde vores børn og vores demokrati. 

Det tror jeg på, at digitalisering kan. 

Tilegnelsen af ydelser som AirBnp og Uber har virket lige frem. Tilegnelsen af sociale medier og google har også virket ligefrem. Det ligefremme er dog typisk defineret ud fra virksomheders agenda. Fælles for deres agenda er dog personers leverancer. De samler aktiver i form af boliger, biler og viden og deler og profiterer af den direktehed og effektivitet det skaber. 

Digitalisering er basalt set ikke implementeret. Mulighederne i digitaliseringer er målretttet invidividet og ikke organisationen - eller bør være det. Alligevel er det til stadighed organisationen som sætter retningslinjen og sætter store usikkerheder i vores verden i dag. Det vil ændre sig over de næste 2-5-10 år.

Vi vil gå ind i en tid, hvor de tilgængelige teknolgier vil blive personificeret og understøtte vores individuelle behov som komplimenterer øvrige individeres individuelle behov. Det vil ske indenfor mindst læring, indkomst og sundhed.

Den digitale personificering vil ligeledes fjerne de store finansielle risici i takt med at risici bliver diversificeret fra lande- og virkomhedsrelateret til personrelateret. 

Vi vil opleve, at vi definerer vores egennytte digitalt ud fra algoritmer, som vi tilegner os gennem livet via tilhørsforhold, studier, jobs og lignede.

De første oplevelser og screeninger vi oplever kommer fra forældre og lærer, som vil benytte sceeninger, som kan definere vores evner fra matematiske til håndværks orienterede givet af en personlig givet algorimte. 

Barnet, som nu er blevet borger eller et egen person, vil måle sine resultater og vurdere næste skridt i forhold til sit indkomstpotentiale. Personen vil løbende kunne måle sine præstationer og muligheder for deres optimering uagtet deres udgangspunkt. blive korrigeret gennem motiverende indsatser leveret af personer i nærområdet, som har adgang til din profil.

De seneste 10-15 år har vi ændret måden, vi kommunikerer på. Vi definerer os selv og vores omverden digitialt via sociale medier og virksomheder servicerer og sælger til deres kunder via digitale profiler. Vi har avatars på nettet og søger mellem andre "avatars" og finder "nytte" direkte digitalt eller gennem personen eller institutionen bag avataren.

Persona360 vil afdække og optimere den personlige værdiskabelse gennem personlig digitalisering. 

Virksomhederne Alphabet (Google), Meta (Facebook), Appel, Twitter, Microsoft, Intel, IBM, Huawei, Amazon og lignende tech virksomheder,  har drevet denne forandring. I december 2022 er værdien af disse ni virksomheder 48.000 mia. kr. svarende til ca 5.800 kr. per borger på planeten. Det globale gennemsnitlige BNP per indbygger er ca. 120.000 kr. årligt svarende til en indtægt over 25 år på ca. 3 mio. kr. Så værditilvæksten leveret via social eller personlig digitalisering til hver borger på planeten udgør en meget lille del af personers samlede værdiskabelse og skal tælles i promiller og ikke procenter (5.800/3.000.000 = 0,2 procent)

Så enten 

1. har vi for meget fokus på digitalisering og sociale medier, eller også
2. er tech virksomheder ikke vurderet højt nok, eller også
3. er vi stadig langt fra at udnytte, tænke og implementere mulighederne i digitalisering, eller også
4. er pointen forkert

Konceptet persona360 arbejder ud fra tese nummer tre og søger en dialog omkring hvordan social eller personlig digitalisering kan øge værdien eller velfærden for den enkelte person.

Som udgangspunkt arbejder persona360 med målinger i tre gængse baser, som er gennemgående i en persons liv:

1. Læring
2. Sundhed og
3. Indkomst

Der kan skabes en optimering gennem en digital vurdering af en persons potentiale og værdiskabelse i de tre baser. Denne vurdering danner grundlag for samarbejder, bidrag, udbud og efterspørgsel mellem personer og faglige og sociale fællesskaber.

Er det muligt at øge personers vurderet og faktiske værdi fra 0,2 procent til for eksempel 2 procent, gennem personlig digitalisering af sociale og socioøkonomiske relationer indenfor Læring, Sundhed og Indkomst? På et globalt plan vil en 2 procent værdiforøgelse svare til 480.000 mia. kr. (480.000.000.000.000) totalt eller 60.000 kr. per person på kloden.   

Beløbene i sig selv synes jeg tjener noget opmærksomhed. Det globale beløb er udenfor normal forståelse. Men det er muligt at forholde sig til det individuelle beløb på 60.000 kr.

Konceptets udgangspunkt er derfor også, at definere en række cases og strukturer omkring mindre populationer. Cases tager udgangspunkt i en person og de tre baser og afdækker processuelle muligheder indenfor teknologi og forskellige samfundsmæssige strukturer og værdiansætter det personlige potentiale. Indenfor en vis tid skal konceptet testes af i en større population som for eksempel en kommune. 

Jeg vil bruge nogle år på emnet og søge relationer og opgaver hvor jeg i en eller anden form kan arbejde med den personlig digitalisering. Derfor konceptet og hjemmesiden. 

Herunder er logikken illustreret grafisk. 

Jeg tror på, at udviklingen fra

produktion -> service -> information -> digitalisering

skaber rum for at optimere vores egen agenda og optimere vores bidrag til samfundet og i sidste ende velfærdsstaten. 

Persona360 afsøger hvordan vi spiller ind i og sammen omkring de tre nævnte baser. Teknologierne omkring information og digitalisering er i dag så udviklet, at vi drager nytte af dem hele tiden. Læren kan afdække hvordan du lærer bedst eller om du er ordblind; lægen kan screene dig for cancer; devices kan følge din generelle sundhed; din finansielle rådgiver kan sammensætte finansiering, opsparing, forsikring og forbrug ud fra dine præferencer og du har adgang til det meste af din gøren og laden via forskellige logins. 

Trenden blandt offentlige og private virksomheder er også, at sætte produkter og services sammen på tværs for at optimere din nytte som kunde eller borger og selvfølgelig virksomhedens egen gevinst. 

Ydelser er gået online og forskellige tjenester kombineres på tværs af udbydere i et større og større kompleks. For eksempel kommer telefonabonnementer sammen med bredbånd, mailkonto og streaming tjenester. Via din mail eller dit telefonnummer, har du adgang til ydelser fra flere forskellige virksomheder ud fra ét abonnement. 

I det offentlige har du via MITid adgang til alt fra skat til medicinske journaler og recepter og til renovation. MITid er det, som giver dig national genkendelse og som verficere dig som person overfor den "avatar", som du benytter i det gældende medie. For eksempel når du kobler MITid på din oprindelige identifikation på dba.dk bliver din dba.dk-avatar opgraderet til at være "MITid verficeret".